Sådan vælger du din eltandbørste

Der er mange fordele ved at vælge en eltandbørste frem for en almindelig tandbørste.

Men det kan være svært at finde rundt i de mange forskellige eltandbørster, der er på markedet – en del af dem kan en masse ting, men hvordan skal du vide, om det er noget, du har brug for?

Jeg er her for at hjælpe – i dette indlæg får du fire trin til at vælge den rigtige eltandbørste for dig.

Fire ting at tænke over på vejen til den perfekte eltandbørste

  1. Timer

Du har taget valget om at købe en eltandbørste. Én af de første ting, du kan overveje er om, du vil have fordel af en timer. Mange eltandbørster har en indbygget timer, som kan hjælpe dig til at være sikker på, at du børster længe nok. 

  1. Trykindikator

Det næste du kan tænke over, er om du er én af de mange, som kommer til at børste for hårdt, når du børster tænder. Så vil du formentlig drage fordel af at vælge en eltandbørste med trykindikator, som vil fortælle dig, når du trykker for hårdt med tandbørsten. Herved kan du undgå tilbagetrukket tandkød og overdrevent slid på tænderne. 

  1. Tandbørstehovedet

Ligesom med almindelige tandbørster, som skal skiftes hver tredje måned, skal tandbørstehovedet på eltandbørsten også udskiftes. Her er det værd at skænke en tanke, at det skal være nemt at finde kompatible tandbørstehoveder. Det kan fx være svært, hvis man vælger en meget billig eltandbørste på et eller andet spot-tilbud – jeg deler ud af erfaring her.

  1. Lækre ekstra-funktioner

Der er et væld af forskellige funktioner til eltandbørster – nogle er mere nødvendige end andre. Men det er forskellig fra person til person, hvad man synes er lækkert, når man skal børste sine tænder. Det kan være du er en person der sætter pris på at dine ting kan en masse forskelligt – der kan du måske vælge en tandbørste, som bruger sonisk teknologi til at sikre at det får alt plak med, når du børster tænder. 

Tænk over de her ting, og så er du godt på vej til at have valgt en tandbørste, du bliver glad for!